Maxine
Jeg har haft Maxine siden hun var 10 uger gammel. Jeg havde gået et stykke tid og gerne ville have en hund igen, og denne gang en tæve.
Så en dag blev jeg ringet op og fik at vide at der gik en rigtig fin tæve hvalp hos Finn på Thy. (kennel Thyboen)
Jeg ringede til Finn og vi aftalte at vi skulle mødes så jeg kunne se hende. Og ja, så var jeg jo solgt.
Maxine har lige siden jeg fik hende været en del af familien, hun var stort set renlig med det samme, og utrolig nem at have inde. Hun fik et par stykker (hunde legetøj) og ellers nogle tykkeben hun kunne hygge sig med når hun skulle være alene hjemme. Hvilket gjorde at hun faktisk ikke har ødelagt noget i huset. (okay en enkelt sutsko)
Jeg begyndte med det samme at lære Maxine at gå i snor, sit og små ting til fordresueren.
Det blev så Januar og Maxine var 7 mdr. da der startede et hold med fordresur som vi havde meldt os til. Lige fra starten viste Maxine sig at være utrolig lærenem, og man kunne virkelig mærke på hende at hun gerne ville gøre det hun fik besked på. Hun var hele tiden meget opmærksom på mig, hvad jeg gjorde og sagde. Og efter få gentagelser havde hun som regel forstået den komando hun skulle lære. Det har faktisk været kendetegnet for Maxine fra hvalp til voksen hund.
Efter fordresuren startede vi på apportering, marktræning, schweiss. Og der har Maxine også hele tiden været en nem og utrolig opmærksom hund.
Vi har haft og brugt utrolig mange dejlige timer sammen mig og Maxine i de år der er gået, både til træning og prøver, og ikke mindst på jagt, som vi begge nyder utolig meget.
Med andre ord, da jeg fik Maxine, fik jeg ikke bare en hund, men en bedste ven og en kanon jagt kammerat, som jeg ser frem til at have mange år endnu.